• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Folk kan kigge ned i vores have fra fire nye altaner

Der er et større byggeri i gang på den grund, der støder op til bagenden af vores have. Det drejer sig om fire ungdomsboliger, der tilbygges på 1. sal af genboens hus, og hvor der opsættes fire altaner, hvorfra man kan kigge direkte ned i vores have.
Tilfældigvis fandt vi ud af, at projektet har været til nabohøring, men vi var ikke blevet spurgt.  Derfor klagede vi til kommunen, og det bevirkede, at byggeriet blev stoppet. Men nu har vi fået et brev, hvor der står, at afdelingen for byggeri har vurderet, at vi ikke er parter i sagen.
Kan det virkelig være rigtigt, når der bygges en ny etage og opsættes altaner, hvor folk kan se direkte ned i vore have?
”K.D.”

Svar:
Sandsynligvis NEJ!
I har krav på at blive hørt, hvis byggerier kræver dispensation fra bygge- eller planlovgivningen. I sådanne sager skal kommunen orientere jer om det påtænkte byggeri, så I får mulighed for at komme med deres mening om byggeriet, inden kommunen tager stilling til, om der skal gives en dispensation. Det fremgår af planlovens § 20 og byggelovens § 22.
Men selv om der ikke skal gives dispensationer, anses I for part i sagen – efter forvaltningslovens § 19 – hvis byggeriet medfører konkrete og væsentlige gener for jer.
I en redegørelse fra ombudsmandens kontor står følgende:
”Hvis der f.eks. ikke hidtil har været nogen indbliksgener hos naboen, vil naboen være part i en sag om et nyt byggeri, såfremt det medføre betydelige indbliksgener”.
I kan klage over afslaget til kommunen, og hvis den fastholder sit svar, kan I forsøge at få ombudsmanden til at vurdere, om I skulle have været hørt, inden der blev givet en byggetilladelse.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt