• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-En korrekt indberetning af pengegave

Min søn er i gang med at etablere sin egen virksomhed, men han kan ikke få finansieringen på plads med sit pengeinstitut. Derfor vil jeg forære ham det beløb, som han mangler for at kunne betale depositum i et erhvervslejemål, og for at kunne få indrettet lokalerne.
Pengegaven bliver på 110.000 kr., og jeg vil være sikker på, at jeg gør tingene på den korrekte måde.
Kan I oplyse, hvad der skal udfyldes af papirer til det offentlige, når min søn får pengene af mig?
Gælder der særlige frister for indberetningen?
"K.T."

Svar:
To gange JA!
Der skal udfyldes en blanket "Anmeldelse af afgiftspligtige kontantgaver", og den skal indleveres til Skat – pr. brev eller e-mail – senest 1. maj i året efter, at du har givet den afgiftspligtige pengegave. Samtidig med gaveanmeldelsen skal gaveafgiften indbetales til skattevæsenet.
Blanketten kan du hente på www.skat.dk eller få tilsendt fra skattevæsenet.
Hvis du forærer din søn 110.000 kr. i indeværende år, så er 58.700 kr. afgiftsfri, mens der skal betales en afgift på 15 % af resten, dvs. en gaveafgift på. 7.695 kr.
I kan imidlertid spare den omtalte gaveafgift, lige som I kan slippe for indberetningen, hvis du doserer din gavmildhed på en lidt anden måde. Nemlig følgende:
1) Her og nu forærer du din søn 58.700 kr., da det er loftet for en afgiftsfri gave fra dig til din søn i indeværende år. En sådan gave skal ikke indberettes til Skat.
2) Til januar forærer du din søn resten af beløbet op til 110.000 kr., dvs. 51.300 kr., og denne gave vil ligeledes være afgiftsfri, da den er under grænsen for afgiftsfri gaver i 2011. Denne gave skal heller ikke indberettes til Skat.
Står din søn og mangler de 51.300 kr. her og nu, kan du eventuelt låne ham beløbet. Og lånet kan du som sagt eftergive ham til januar næste år, hvis du skulle få lyst til det.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt