• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min kone skal arve mindst muligt

Gennem de seneste år har min kone opført sig så økonomisk uansvarligt, at jeg er overbevist om, at der ikke blive en eneste krone tilbage til vores to børn, hvis hun bliver den længstlevende af os.
Kan jeg forhindre, at min kone overtager det hele ved min død?
Kan jeg eventuelt båndlægge arven til min kone?
Kan I ellers give mig et godt råd?
”H.J.M.”

Svar:
JA!, NEJ! og MÅSKE!
Selv om det kan lyde urimeligt, har du ret til – og uden din kone ved det – at oprette et testamente, hvor du bestemmer, at jeres to børn skal arve mest muligt efter dig, og at friarven til dem skal udbetales ved din død. Det bevirker, at jeres to børn kommer til at arve 7/8 af dine værdier, mens din kone kan tage den sidste 1/8 med ind i et uskiftet bo med jeres fælles børn.
Desuden kan du – igen uden din kone ved det – ændre vilkårene i dine eventuelle pensionsopsparinger og forsikringer, fx gruppeliv, så de udbetales uden om dit dødsbo til jeres to børn i stedet for til din efterlevende ægtefælle.
Men inden du eventuelt gør som omtalt, kan du måske med fordel tage en snak med din kone, for de omtalte muligheder lever ikke ligefrem op til den politiske programerklæring § 1 i lov om ægteskabets retsvirkninger:
”Mand og hustru skal være hinanden til støtte…”.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt