• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min søster bor alene i et stort hus

Min søster på 79 år er havnet i en vanskelig situation, fordi hendes mand er blevet så dement, at han måtte flyttes til et plejehjem. Han kan ikke længere kende min søster, og til sidst kunne hun ikke klare at passe ham i hjemmet.
Efter adskillelsen har min søster fået forhøjet sin folkepension, men den rækker på ingen måde til, at hun kan forblive boende i det store hus, hvor hun og manden har boet i 22 år. Derfor ønsker hun at sælge huset. Men det kan hun ikke, siger banken, når hendes mand står som ejer af halvdelen af huset på skødet.
Kan I oplyse, hvad hun skal gøre for at få huset solgt?
”B.Y.”

Svar:
JA!
Din søster kan ikke sælge huset, medmindre der bliver beskikket en værge for hendes mand, og statsforvaltningen giver tilladelse til, at huset sælges. Derfor skal din søster henvende sig til statsforvaltningen.
Hvis din søster og hendes mand havde udstedt en generalfuldmagt til hinanden, inden manden blev dement, ville hun kunne sælge huset, uden hun skulle have beskikket en værge for sin mand. Desuden ville hun kunne hæve penge på hans konti og i øvrigt træffe personlige valg på hans vegne. Men en sådan fuldmagt kan ikke udformes og underskrives, medmindre personen – i dette tilfælde din svoger – fornuftsmæssigt er i stand til det, så det er desværre for sent for din søster og hendes mand.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt