• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Overraskende huslejestigning i boligforening

De seneste to år har vi boet til leje i en boligforening, hvor lejen sidste år blev forhøjet med en normal procentsats i forhold til inflationen, men hvor den nu forhøjes med knap fem procent.
Vi har spurgt om årsagen til den overraskende store forhøjelse, og her oplyser boligforeningen, at den især skyldes, at en entreprenør er gået fallit.
Efter at have set "Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger" kan jeg af kap.3 paragraf 10 konstatere, at "Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år".
Kan det så være lovligt at medtage udgifter, der vedrører tidligere år?
”D.V.”

Svar:
JA!
Hvis boligforeningen får en ekstraordinær udgift, der skal betales det kommende år, kan den medtages i beregningen af huslejens størrelse.
At udgiften bliver udløst, fordi en entreprenør er gået fallit i et tidligere regnskabsår har ingen betydning.
Du kan i øvrigt ikke nøjes med at citere den omtalte regel. Den skal læses i sammenhæng med den foregående, dvs. § 9, hvor der står følgende:
”Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser og lignende i henhold til reglerne i lov om almene boliger m.v.”.
En almen boligforening har kun et sted, hvor den får indtægter. Det er via huslejerne, og de skal derfor være lig med udgifterne.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt