Vores søn har lejet sin toværelses ejerlejlighed ud i et år til en enlig mor. Huslejen svarer til de udgifter, vores søn har på lejligheden, dvs. 8.000 kr. + 600 kr. til à conto varme hver måned. Han tjener ikke på lejeaftalen!
Lejligheden er imidlertid blevet synet i forbindelse med, at lejeren har søgt om boligsikring, og huslejenævnet har efterfølgende besluttet, at huslejen er for høj i forhold til lejlighedens beliggenhed. Vores søn er derfor blevet pålagt at nedsætte huslejen med ca. 50 %, hvilket vil sige, at det koster ham knap 4.000 kr. om måneden at udleje sin ejerlejlighed.
Kan det være rigtigt?
I så fald er det dybt uretfærdigt, at man ikke kan få sine faktiske udgifter dækket ind, når lejeren ved lejemålets begyndelse har accepteret huslejen.
”R.L”
Svar:
JA!
Jeres søns udgifter på ejerlejligheden har intet med den månedlige husleje at gøre. I modsat fald ville en lejer være afhængig af, hvordan jeres søn har finansieret sit boligkøb, fx om han selv har sparet pengene op, eller han har taget et dyrt lån for at betale lejligheden.
Huslejen skal svare til ”det lejedes værdi” – for nu at sige det med lejelovens ord. Det betyder, at huslejen skal svare til, hvad boliger af tilsvarende stand og størrelse koster i husleje i det pågældende område.
Lejeloven er en såkaldt social beskyttelseslov. Derfor har det juridisk set ingen betydning, om lejeren har skrevet under på en lejekontrakt med en højere husleje. Lejeren kan til enhver tid anmode huslejenævnet om at vurdere ”det lejedes værdi”, dvs. som det er sket i denne sag.
J.G./E.F.