• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min udlejer kræver tre måneders husleje

Jeg lejede for et år siden et værelse hos en studerende, der har lejet hele lejligheden, og jeg har haft ret til at benytte hendes badeværelse og køkken.
Det er kun den omtalte pige, der står på lejekontrakten med husets ejer, og der er ikke skrevet noget ned vedrørende mit lejemål.
I maj meddelte jeg min udlejer, at jeg ville flytte med udgangen af juni, og jeg bor nu et andet sted. Men pigen vil ikke lade mig slippe med en måneds husleje, idet hun først kan finde en ny lejer, når studierne begynder til efteråret. Hun forlanger, at jeg skal sige op med tre måneders varsel, og at jeg skal betale min husleje i hele denne periode. Derfor har hun beholdt mit depositum.
Har jeg ret til at flytte med en måneds varsel?
“C.H..”

Svar:
JA!
Når du lejer et værelse, der er en del af udlejerens egen bolig, har du ret til at opsige lejemålet med en måneds varsel til udløbet af en kalendermåned. Derfor kan din udlejer ikke komme igennem med sit krav om, at du skal betale husleje i yderligere to måneder.
Send eventuelt din tidligere udlejer et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor du forlanger at få dit depositum tilbagebetalt inden otte dage, idet du har haft ret til at opsige lejemålet med en måneds varsel i henhold til lejelovens § 86 stk. 1 sidste del samt § 82 litra a:
“Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra a og d, nævnte lejeforhold”
“a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor…”.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt