Da vi for en del år siden havde behov for at få forhøjet vores lån i kreditforeningen, var vi nødt til at lave en såkaldt ægtefællehandel. Derfor blev vores ejendom flyttet fra mit til min kones navn.
Nu har jeg hørt, at det kan give problemer, når den ene af os dør. Men det skulle min kone og jeg kunne tage højde for ved en relativ simpel opstilling på et stykke papir, som ikke behøver at blive tinglyst.
Er det rigtigt?
“I.R.A.”
Svar:
NEJ!
Hvis du og din kone har fælleseje i jeres ægteskab, vil det juridisk set være ligegyldigt, om huset står i dit eller din kones navn, når den første af jer dør. Den længstlevendes får ingen specielle problemer af den grund, såfremt I begge har en positiv nettoformue.
Umiddelbart tror vi, at du har hørt noget helt andet. Nemlig at der kan opstå problemer, hvis den ene af jer bliver senil, dement eller på anden måde så mentalt svækket, at vedkommende ikke længere kan underskrive dokumenter m.v. Den situation kan I nemlig tage højde for med ” en relativ simpel opstilling på et stykke papir, som ikke behøver at blive tinglyst”.
Du kan give din kone en fuldmagt til at gøre alt – herunder træffe personlige valg – på dine vegne, og din kone kan ligeledes give dig en sådan generalfuldmagt.
Lad os sige det med eksempel, hvor din kone er blevet så dement, at hun ikke på gyldig vis kan underskrive en aftale om salg af jeres hus. Hvis du har en generalfuldmagt fra hende, og hvis den er udstedt før hun blev dement og forsynet med to vitterlighedsvidner, så kan du på hendes vegne sælge ejendommen.
De fleste ældre ægtefæller gør klogt i at give hinanden en generalfuldmagt og håbe på, at de aldrig får brug for den. Nøjagtig på samme måde som man tegner en brandforsikring på sit hus. Det gør man ikke, fordi man tror at huset brænder på et tidspunkt. Men skulle det uheld ske, så er der i tide taget højde for det.
J.G./E.F.