• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Uenige om længden på hundebånd

-Findes der regler om længden på de bånd, der bruges til at lufte hunde?
Jeg stiller spørgsmålet, fordi jeg for nylig blev viklet ind i et langt hundebånd, da jeg var på indkøb. Ejeren af hunden havde ladet hunden gå fem meter i forvejen, og da den fik øje på en anden hund, viklede snoren sig om mine ben, hvorefter jeg blev væltet omkuld.
Det var en yderst ubehagelig situation, og jeg fik da også en undskyldning. Men ejeren af hunden ville ikke give mig ret i, at hans hund havde fået alt for lang snor.
-Står der noget i loven om, hvor mange centimeter et hundebånd må være?
"J.T."

Svar:
JA! og NEJ!
Der findes en generel bestemmelse om "længden på hundebånd", når hunde luftes i byer og bymæssig bebyggelse. Den er en del af hundelovens § 3, hvor der står følgende:
"Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren".
Til gengæld indeholder loven ingen præcise mål – sådan i centimeter – på, hvor langt et hundehånd må være. Men sagt lidt kryptisk, så må det have en længde, der svarer til, at den pågældende person kan holde hunden tæt ind til sig.
Ejeren af hunden har helt klart overtrådt den citerede regel, og hvis du var kommet til skade, fx havde fået ødelagt dit tøj, kunne du om nødvendigt få ham dømt til at betale dig fuld erstatning.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt