• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Schæferhund kommer ofte i vores have

Vores nye genboer har en schæferhund, som næsten dagligt løber rundt i vores og flere andres haver. Der er en gammel ligusterhæk om genboernes grund, og hunden kan så let som ingenting finder huller, den kan komme igennem.
Vi har forsøgt at tale med de nye genboer om problemet, for vi vil ikke have deres hund rendende i vores have. Men de undskylder blot og mener ikke, at det kan være et større problem for os.
Kan vi på tvinge genboerne til at opsætte trådhegn, så deres hund ikke løber ind til os?
Er der andre muligheder?
"L.M."

Svar:
NEJ! og JA!
I kan ikke forpligte jeres genboer til at indhegne haven med trådhegn eller lignende. Men I kan forlange, at de holder hunden på deres egen grund. Det fremgår af § 1 i lov om vej- og markfred:
"Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget".
I har ret til at jage hunden bort fra jeres grund, fx ved at skræmme den, eller I kan lade den indfange og kræve en slags løsepenge – i form af optagelsespenge – for at udlevere den igen.
Inden I eventuelt går så drastisk til værks kan I tage en ny snak med genboerne. Langt den bedste løsning vil være, at jeres genboer forstår alvoren i jeres ønske om, at de skal holde deres hund på deres egen grund.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt