• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi forhandler køb af grund i ny udstykning

Min kone og jeg er faldet for en grund i en udstykning, hvor kun 3 af 21 grunde er solgt. Når der har været langt mellem køberne, hænger det sammen med, at arealet er fyldt op på grund af bundforholdene, og at der skal piloteres under husene. Men det er vi ikke nervøse for, efter vi har haft kontakt med to firmaer, som udfører piloteringsarbejde, og hvoraf det ene har opført fundamentet til et hus i området.
Vi er mere i tvivl om de ting, som udstykningsfirmaet – et anpartsselskab – har forpligtet sig til at gøre, når flere grunde bliver solgt. Det gælder anlæg af fælles arealer og fælles veje.
Kan vi være sikre på, at det bliver gjort, hvis selskabet får økonomiske problemer?
Kan vi forlange at se regnskaber for selskabet?
Kan I give os nogen gode råd?
”J.U.”

Svar:
THA!, BÅDE-OG! og MÅSKE!
I forbindelse med en tilladelse til at udstykke grunde forlanger nogle kommuner, at der stilles en bankgaranti for udgiften til anlæg af veje m.v. Men om det er tilfældet for det område, hvor I ønsker at købe en grund, kan I kun finde ud af ved at tage kontakt til den tekniske forvaltning i den pågældende kommune.
Er der ikke stillet en bankgaranti, så risikerer I at komme til at betale for anlæg af veje m.v., hvis anpartsselskabet likvideres på grund af økonomiske problemer. Selskabet hæfter for udgiften med sin egenkapital, men er der ingen egenkapital, så må grundejerne selv betale udgiften.
I kan ikke forlange, at anpartsselskabet skal udlevere regnskaber til jer. Men I kan få kopier af selskabets seneste årsregnskaber via CVR-registret.
Vi er ikke kyndige hvad angår byggeri, så her kan vi ikke give jer gode råd. Men juridisk set gør I klogt i at undersøge anpartsselskabets økonomi, lige som I bør undersøge, om der er stillet bankgaranti for udgifterne til anlæg af veje m.v. i udstykningen. Desuden kan I med fordel købe assistance til at få udformet en eventuel købsaftale, hvor der tages forbehold, hvis udgiften til pilotering viser sig at blive højere end det beløb som I forventer.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt