• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min kone blev gravid med en anden

Jeg har været gift i 12 år, og min kone og jeg har et barn på ti år sammen.
På grund af travlhed i mit job har min kone været overladt alt for meget til sig selv, og det har ført til, at hun har haft en affære med en lærer på en aftenskole. Affæren er slut, men den har bevirket, at min kone er gravid i tredje måned.
Manden ved ikke noget om graviditeten, og hvis det står til os, skal det forblive sådan.
Kan jeg uden mandens samtykke adoptere barnet ind i vores familie?
Har den biologiske far krav på at blive orienteret om graviditeten?
Kan den biologiske far kræve samvær med barnet?
Jeg er indstillet på, at min kone og jeg forbliver sammen, og jeg har accepteret, at hun ønsker at føde barnet.
“H.J.”

Svar:
JA! og to gange NEJ!
Hvis du forbliver gift og samlevende med din kone, vil du automatisk blive registreret som barnets far. Derfor kan du påtage dig faderskabet og lade det forblive en hemmelighed, som kun du og din kone kender, hvem der er barnets rigtige far.
Den aftenskolelærer, som din kone var sammen med, har ingen mulighed for at rejse en faderskabssag, lige som han ikke får nogen som helst rettigheder i relation til barnet.
Der er rent faktisk en del danske børn, der har en anden biologisk far end ham, de anser for at være deres far. Og det er der, fordi loven bestemmer, at alle børn, som fødes i et ægteskab, automatisk kan få udlagt moderens ægtemand som deres far.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt