• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg vil ikke snyde i skat

Jeg har mulighed for at flytte ind på et møbleret værelse med tekøkken og eget bad hos en ældre bekendt. Jeg kan bo gratis i tre til fire måneder, for min bekendt ønsker bare trygheden ved, at der er nogen i huset.
Det passer mig fint at flytte til hendes by for at søge arbejde og bolig. Men jeg er ikke interesseret i at snyde i skat.
Kan I oplyse, hvordan reglerne er for beskatning af en gratis bolig?
Kan jeg eventuelt betale et symbolsk beløb i husleje, uden min bekendte skal svare skat?
Kan I pege på den bedste løsning for os?
Det skal måske tilføjes, at vi ikke er i familie med hinanden.
“C.S.”

Svar:
JA, TJA! og JA!
Hvis du bor gratis hos din bekendt, kan skattevæsenet beskatte dig af værdien af boligen. Ligeledes kan skattevæsenet beskatte din bekendt af den husleje, hun kunne have fået ved at udleje værelset til andre på almindelige markedsvilkår.
Sættes huslejen til et symbolsk beløb, vil der fortsat være en gave i arrangementet, og den kan beskattes både hos dig og din bekendt. Men så galt går det næppe, når der kun er tale om en meget kort lejeperiode.
Når din bekendt udlejer et værelse til dig, kan din bekendt modtage en årlig og skattefri lejeindtægt på op til 1,33 procent af husets ejendomsværdi, dog altid på op til 24.000 kr. Derfor bliver den bedste løsning sandsynligvis, at I aftaler en månedlig husleje på 2.000 kr. for det omtalte værelse.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt