• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi blev gift uden de store overvejelser

Efter at have været single i en del år mødte jeg en kvinde, som jeg havde gået i skole med. Hun var netop blevet skilt og flyttede få dagene senere ind hos mig. Hendes eksmand bor i hendes hus, og han betaler husleje til hende hver måned.
To måneder senere blev vi gift, uden jeg tænkte over, hvad vi hver især ejede på det tidspunkt. Men nu – to år senere – har vi det ikke længere så godt sammen. Derfor har vi flere gange talt om at flytte hver for sig.
Jeg skylder ikke noget i mit hus, som vi bor i, mens min kones hus er belånt med mere, end det kan sælges for.
Risikerer jeg at mister mit hus ved en skilsmisse?
Kan vi aftale, at hun beholder sit hus, og at jeg beholder mit hus?
Min kone siger, at alt skal deles efter lovens regler, hvis vi skal skilles.
Kan I oplyse, hvad det betyder?
”T.V.L.”

Svar:
MÅSKE! og to gange JA!
Hvis jeres værdier skal deles efter de lovregler, der gælder, når I har fælleseje, så gøres jeres respektive formuer op hver for sig. Det er juridisk set jeres respektive andele af fællesejet – også kaldet for jeres bodele – og I får hver især krav på halvdelen af den anden parts bodel. Dog skal en negativ bodel aldrig deles.
Lad os give et eksempel, hvor du har værdier for to mio.kr., fx friværdien i din ejendom, og hvor din kones værdier er negative, fx med minus 100.000 kr.  Her skal du af med halvdelen af din bodels værdi, dvs. 1 mio. kr., mens du ikke får noget fra din kone.
Efter det oplyste tyder alt på, at du som udgangspunkt skal af med halvdelen af handelsværdier på dit hus, hvis du bliver skilt fra din kone. Og har du ikke råd til det, bliver du nødt til at sælge huset, dvs. så mister du huset.
Du har dog en mulighed for at få skævdelt fællesboet, da du har indbragt den væsentligste del af fællesboet. Det kræves, at en ligedeling vil være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt (under 5 år) og uden økonomisk fællesskab af betydning.
I kan frit aftale, at fællesboet skal deles på andre måder. Men vil din kone ikke være med til det, risikerer du at ægteskabet til at koste dig op til halvdelen af din formue. Danmark er et af de eneste lande i Europa, hvor man ved separation og skilsmisse også skal dele den formue, som man havde ved ægteskabets indgåelse.  I næsten alle andre lande skal man kun dele den formue, som er opsparet under ægteskabet.
Havde I oprettet en ægtepagt med skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje vedrørende den formue, som I ejede, da I blev gift, ville der ikke have været noget at dele.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt