Jeg har en treværelses lejlighed i en større udlejningsejendom.
Kan jeg lade min voksne datter og svigersøn flytte ind, så jeg selv kun råder over et værelse?
Kan min datter og svigersøn derefter blive skrevet på lejekontrakten?
Kan de på den omtalte måde overtage lejligheden, hvis jeg beslutter mig for at fraflytte den om for eksempel to år?
”V.B.”
Svar:
JA! og to gange NEJ!
Du kan godt lade din datter og svigersøn bo hos dig, men de kan kun få deres navne på lejekontrakten, hvis din udlejer vil være med til det. Siger udlejeren ”nej”, får de ikke tilføjet deres navne på lejekontrakten.
Din datter og svigersøn kan ligeledes kun overtage lejemålet, hvis udlejeren vil være med til det. Selv om de rent faktisk bor hos dig i en periode, fx to år, får de ikke ret til at fortsætte lejemålet, når du fraflytter.
J.G./E.F.