• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg glemte at indstille min p-skive

Da jeg for nylig foretog et hurtigt indkøb i et supermarked, fik jeg en p-bøde, fordi jeg ikke havde indstillet min p-skive. Jeg har nægtet at betale, for der er fri parkering i en time på det pågældende sted, og jeg kan dokumentere, at jeg parkerede på stedet i under tyve minutter.
Kan jeg dømmes til at betale bøden, når jeg med vidner og en kassebon kan bevise, at jeg ikke har overtrådt reglerne?
Efter min opfattelse er det urimeligt at opkræve p-bøder på parkeringspladser ved supermarkeder og andre butikker.
"N.E."

Svar:
JA!
Hvis du har undladt at overholde de p-regler, der gælder på et privatejet areal, kan det private p-firma opkræve et gebyr. Men det forudsætter, at reglerne fremgår af en tydelig skiltning på stedet.
Gebyret har intet at gøre med de p-bøder og p-afgifter, som politiet og kommunerne opkræver, for du har hverken overtrådt færdselsloven eller andre lovregler i forbindelse med den omtalte parkering. I stedet har du undladt at overholde den private aftale, som du stiltiende og automatisk indgår ved at køre ind på et privatejet areal, hvor der er indkørt særlige p-restriktioner. Nemlig en aftale, hvor du forpligter dig til at betale et gebyr, såfremt du ikke retter dig efter de private p-regler, der gælder på det pågældende sted.
I det omtalte eksempel har ejeren af det private areal bestemt, at du må parkere gratis i en time, men på betingelse af, at du skal indstille din p-skive. Du har ikke opfyldt den omtalte betingelse, og derfor kan du – via en privat retssag – dømmes til at betale et gebyr, der typisk er af samme størrelse som en p-afgift. Men da du tillige kan dømmes til at betale modpartens sagsomkostninger, gør du sandsynligvis klogest i at betale gebyret med det samme.
Hvis du er utilfreds med, at et supermarked har indført p-restriktioner, kan du kun gøre én ting. Nemlig foretage dine indkøb i de butikker, som ikke har allieret sig med de private p-firmaer.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt