• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Økonomisk førstehjælp til min søster

Kan jeg afgiftsfrit hjælpe min søster med 80.000 kr. til udbetalingen på et mindre rækkehus?
Jeg stiller spørgsmålet, fordi min søster står i en vanskelig situation efter en skilsmisse, og fordi hun har fået arbejde i en anden del af landet, hvor hun skal bo.
Min søster har altid hjulpet mig og min kone, og derfor ønsker vi nu at yde hende lidt økonomisk førstehjælp, så hun kan få opbygget en ny tilværelse sammen med sine to børn.
“K.Y.”

Svar:
NEJ!
Hvis du forærer din søster 80.000 kr., skal hun betale indkomstskat af gaven, og derfor står hun kun med cirka halvdelen i hånden, når det offentlige har taget sin andel af din “økonomiske førstehjælp”.
Lever dine forældre fortsat, kan du imidlertid gøre noget andet, så staten ikke får glæde af din gavmildhed. I stedet for at forære din søster de 80.000 kr., kan du glæde hver af dine forældre med en afgiftsfri pengegave på 40.000 kr.
Når dine forældre har modtaget pengene, kan de – hvis de har lyst – give deres datter afgiftsfri pengegaver på op til 58.700 kr. i indeværende år. Derfor bliver de 80.000 kr. totalt fri for skat og afgift, hvis såvel din mor som din far lader sig inspirere af din gave til dem og forærer deres datter, dvs. din fraskilte søster, hver en pengegave på 40.000 kr.
Det juridiske afgiftstrylleri forudsætter kun én ting. Nemlig at du undlader at betinge dig, at dine forældre skal videregive pengene til din søster. I stedet skal dine forældre blive spontant gavmilde, efter de har modtaget pengene fra dig.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt