• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Bilforhandler har snydt med garantien

Jeg købte for fire måneder siden en brugt bil, en Passat 2.0 TDI, som have kørt knap 270.000 kilometer, hos en bilforhandler.
I sidste uge brændte motoren sammen, så den skal udskiftes.
Jeg har kontaktet forhandleren, men her er ingen hjælp at få. Han henviser til kontrakten, hvor der står følgende efter bilens mærke og stelnummer: ”Solgt engros/3 mdr. 50 % motor/gearkasse”.
Er det den garanti, der gælder for mit bilkøb, fordi jeg har skrevet under på det?
Jeg har ikke lagt mærke til formuleringen, da jeg købte bilen, og jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke får fuld garanti.
Er jeg blevet snydt?
”M.D.”

Svar:
NEJ! og på en måde JA!
Når du som forbruger køber bil hos en brugtvognsforhandler, så gælder købelovens regler. Derfor er det omtalte forbehold ”Solgt engros…” ugyldigt, dvs. uden retsvirkning af nogen art.
Du skal på ingen måde affinde dig med forhandlerens afvisning, for du har måske udsigt til at få udskiftet den udbrændte motor gratis.  Der gælder en to års reklamationsret, hvor du kan få fejl og mangler udbedret gratis. Men når det drejer sig om brugte genstande, skal eventuelle fejl og mangler bedømmes efter en særlig skala. Denne skala tager udgangspunkt i, hvad man kan forvente af en brugt bil af den pågældende model og årgang i forhold til den pris, som man har betalt for den.
Hvis forhandleren nægter at udskifte motoren, kan du klage til Forbrugerklagenævnet, og her kan du tillige klage over den forkerte oplysning om garanti i købekontrakten.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt