• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min søster ordner alle pengesager

Da mine forældre er gamle og kun sjældent kommer ud, har de givet min søster fuldmagt til at ordne alt på deres vegne. Hun køber ind flere gange om ugen, hæver penge, betaler regninger og bestiller håndværkere, hvis der skal laves noget i huset.
Jeg har en del gange forsøgt at få indblik i mine forældres økonomi, men hverken mine forældre eller min søster vil drøfte det med mig. Min far bliver vred, når jeg tager emnet op og siger, at det er deres private sag.
Hvad kan jeg gøre, hvis det viser sig, at min søster har taget sig godt betalt for at passe vores forældres økonomi m.v.?
Jeg har indtryk af, at min søster får en del penge af vores forældre.
“J.C.”

Svar:
INTET!
Når begge jeres forældre lever, bestemmer de fuldstændigt frit, hvem de eventuelt vil give gaver, og de har ret til at blanke sig af af, hvis de skulle ønske det.
Eller sagt på anden vis, så kan dine forældre give din søster lige så mange penge, som de har råd og lyst til, uden du kan få kendskab til det. Derfor har din far ret i, at det er “deres private sag”.
Det er kun, hvis den ene af dine forældre er død, og den anden sidder i uskiftet bo med dig og din søster, at der er visse begrænsninger, når det gælder gavmildhed og forskelsbehandling af børn. Men har dine forældre begunstiget hinanden mest muligt i et gensidigt testamente, og vælger den længstlevende af dem at skifte med dig, risikerer du at blive begrænset til 1/32 af det hele. Resten kommer til at tilhøre den længstlevende af dine forældre, som frit kan give din søster gaver, fx forære hende det hele.
J.G./E.F

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt