• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Garantien gælder kun i et halvt år

Da jeg for nylig købte et køleskab hos en hvidevareforhandler, fik jeg oplyst, at der var et halv års garanti og derefter halvanden års adgang til reklamation.
Jeg mener ellers at have læst, at der er indført en regel om to års garanti på alt nyt.
Tager jeg fejl?
"L.S."

Svar:
BÅDE-OG!
Du har næppe læst, at du skal have to års garanti på alt nyt, men derimod at reklamationsfristen i købeloven er udvidet fra et til to år.
Når du køber varer i en forretning, får du automatisk en frist på to år til at reklamere, hvis der viser sig at være fejl og mangler ved de pågældende varer.
Bliver du opmærksom på fejlen inden for de første seks måneder, efter du fik varen, anses den for at have været til stede på det tidspunkt, hvor du indgik købet. Derfor skal forhandleren gratis udbedre den, medmindre forhandleren kan bevise, at varen var fejlfri ved leveringen.
Viser fejlen sig derimod senere, fx otte måneder efter købet, skal du kunne sandsynliggøre, at den har været der hele tiden, før du kan kræve den udbedret på forhandlerens regning.
En forhandler må i øvrigt kun bruge betegnelsen "garanti", hvis du bliver stillet væsentligt bedre end efter købelovens almindelige bestemmelser, fx hvis du får tre år, hvor alle fejl og mangler gratis vil blive udbedret.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt