• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Fuldmagt som sikkerhed i fremtiden…

Jeg har læst, at der er ved at blive gennemført regler om fremtidsfuldmagter, hvor man kan give hinanden fuldmagt til at handle på hinandens vegne, hvis en af os skulle blive dement.
Er disse regler sat i kraft?
Vi er begge 75 år gamle, og vi har været gift i 48 år.
Kan I oplyse, hvordan vi kan oprette fuldmagter til hinanden?
Vi er på ingen måde demente, men man kan jo aldrig vide, hvad der sker i fremtiden.
”L.R.

Svar:
NEJ! og JA!
Der er ganske rigtigt fremsat et forslag til lov om fremtidsfuldmagter, men loven er endnu ikke vedtaget af Folketinget.
Vi vil ikke anbefale, at du og din mand opretter de såkaldte fremtidsfuldmagter, når det bliver muligt. Der er nemlig lagt op til et kompliceret og tungt system, hvor en fremtidsfuldmagt skal sættes i kraft af Statsforvaltningen på baggrund af en lægeerklæring, lige som fuldmagtsgivers nærmeste skal underrettes. Ikrafttrædelsen skal desuden tinglyses i personbogen
Når du og din mand har været gift i 48 år, så antager vi, at I har fuld tillid til hinanden. Hvis det er korrekt, så kan I her og nu oprette generalfuldmagter, hvor I giver hinanden ret til at gøre alt – herunder træffe personlige valg – på hinandens vegne.
Du skal i en generalfuldmagt give din mand de omtalte muligheder, og han skal i en generalfuldmagt give dig de omtalte muligheder. De to generalfuldmagter gælder fra det øjeblik, hvor de bliver dateret og underskrevet.
Generalfuldmagten vil fortsat være gældende, når den nye lov om fremtidsfuldmagter er trådt i kraft.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt