• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Fremleje af værelse fra dag til dag…

Da jeg har god plads i min lejebolig, valgte jeg at udleje et enkelt værelse med adgang til bad og køkken via et selskab, som jeg selv bruger til at leje mig ind hos private i udlandet.
Nu har jeg fået et brev fra boligselskabet, som skriver, at jeg bliver smidt ud af mit lejemål, hvis jeg ikke staks stopper udlejningen.
Har jeg ikke ret til at leje et værelse ud, når jeg bor i en treværelses lejlighed?
Jeg bor jo selv i lejligheden, og har vel ret til at have overnattende gæster?
”Y.C.”

Svar:
PAS PÅ!
Selv om du ikke nævner navnet, så er det sandsynligvis via tjenesten Airbnb, at du udlejer et værelse på dagbasis, dvs. som en slags privat og billigt hotelværelse. Men det må du ikke, når du bor i en lejebolig, for det anses for erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår blandt andet af en dom fra Østre Landsret (U.2004.2583Ø), at det vil være i strid m ed lejelovens regler om fremleje af værelser.
Du har ret til at videreudleje, dvs. fremleje, et værelse, såfremt din udlejer får en kopi af lejekontrakten, inden din lejer flytter ind. Det vil være almindelig videreudlejning. Men udlejning af et værelse fra dag til dag anses som sagt for at være erhvervsmæssig virksomhed, og det er ikke tilladt efter denne regel i lejeloven:
”Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum”.
”Fremlejeaftaler skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse tilstille udlejeren kopi af fremlejeaftalen”.

J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt