• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg vil nøjes med at fremleje et enkelt værelse

Da jeg har fået arbejde i udlandet, ønsker jeg at fremleje min lejlighed. Men det nægter min udlejer mig at gøre, fordi der kun er otte lejemål i ejendommen.
Kan jeg nøjes med at fremleje et værelse, for det ved jeg, at jeg har ret til efter lejeloven?
Kan udlejeren påstå, at det er en omgåelse af reglerne og smide min lejer ud?
Jeg vil være her i landet to til tre gange om året af cirka en uges varighed.
”P.K.”

Svar:
NEJ! og til dels JA!
Du har ganske rigtig ret til at videreudleje, også kaldet for fremleje, et værelse, hvis du sender din udlejer en kopi af lejekontrakten, inden din lejer flytter ind. Men du skal selv bebo resten af lejligheden, og det gør du ikke, når du bor i udlandet langt det meste af året.
Den omtalte model vil være en omgåelse af reglerne, og udlejeren kan forsøge at ophæve din lejeaftale, men udlejeren kan ikke ”smide din lejer ud”. Det bliver du til gengæld tvunget til selv at gøre, hvis udlejeren ophæver din lejeaftale. Og må du tvinge din lejer til at fraflytte i utide, får din lejer mulighed for at gøre et erstatningskrav gældende mod dig.
Når der kun er otte lejemål i ejendommen, kan din udlejer nægte dig at fremleje efter lejelovens § 70 stk. 2:
”En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse el.lign.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeforholdet, når a) ejendommen omfatter færre end 13 beboelseslejligheder, eller b) det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af beboelsesrum, eller c) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet”.

Efter det oplyste opfylder du i øvrigt ikke betingelserne i stk. 1, når du får fast nyt arbejde i udlandet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt