• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Nyt huslån skal hjælpe vores datter

Vores datter og hendes samlever har fundet et hus, som de ønsker at købe. Men de har problemer med kreditforeningen, så de kommer til at mangle 400.000 kr.
Må vi optage et kreditforeningslån i vores hus og låne dem 400.000 kr.?
Kan vi aftale, at vores datter og hendes samlever skal betale alle ydelserne på vores kreditforeningslån?
Skal der laves et lånedokument?
Kan vi i givet fald gøre det selv?
”A.F.

Svar:
To gange JA! og to gange TJA!
Juridisk set er der intet til hinder for, at I låner jeres datter og hendes samlevere provenuet fra et kreditforeningslån, som I optager, og som har pant i jeres hus. Desuden kan I frit aftale, at jeres datter og hendes samlever skal betale ydelserne på det kreditforeningslån, som I har optaget.
Der er ingen lovkrav om, at der ”skal” udformes et lånedokument. Men da der er tale om et ret så specielt lånearrangement, gør I klogt i at få udformet et gældsbrev, som jeres datter, hendes samlever og I underskriver. I lånedokumentet skal der tages stilling til en række forhold, fx om I skal kunne opsige lånet, hvis I vil sælge jeres hus, om lånet skal indfries ved jeres død og om jeres datter og hendes samlever skal hæfte solidarisk for tilbagebetalingen af lånet.
Juridisk set er der ingen regler om, at I skal købe juridisk assistance til at få udformet gældsbrevet. Men som I kan læse foroven, så er det ikke så enkelt at gøre det på egen hånd.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt