• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Ingen fortrydelsesret på undertøj

Jeg har købt undertøj i en netbutik, som stort set udelukkende sælger undertøj. Da seks par underbukser ikke svarede til min forventning, ønskede jeg at sende dem retur og få pengene igen. Men det kan jeg ikke, for der står følgende på bagsiden af min faktura:
”Du har fuld returret, gælder dog ikke undertøj, som vi af hygiejniske årsager ikke tager retur”.
Jeg har forgæves sendt e-mails til netbutikken, der ikke oplyser noget telefonnummer – men kun en fysisk adresse – på sin hjemmeside.
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre?
Vil I venligt bringe navnet på det pågældende netbutik?
”C.H.”

Svar:
JA! og NEJ!
Det er grov vildledning af forbrugere at skrive som omtalt på bagsiden af en faktura, for efter dansk lovgivning er der fuld fortrydelsesret på undertøj, der bliver købt i en netbutik.
Når netbutikken forsøger sig med det omtalte forbehold, så er det misbrug af følgende undtagelse fra fortrydelsesretten i forbrugeraftaleloven:
”Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen”.
Men dels er undertøj ikke ”forseglet”, og dels prøver en kunde næppe seks par ens underbukser, inden de returneres til sælgeren..
Skynd dig at returnere de seks par underbukser til netbutikken med besked om, at du bruger din fortrydelsesret og kræver pengene retur.
Vi omtaler aldrig navne – hverken på personer eller forretninger – da brevkassen ikke kan bruges som en slags udhængsskab. I stedet svarer vi på, hvad der gælder rent juridisk.
Hvis du vil have fokus på den navngivne netbutik, kan du eventuelt anmelde butikkens vildledning til forbrugerombudsmanden.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt