• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Forkert svar om kopivarer et af stederne

Jeg så for nylig et indslag i tv med folk fra told og skat, der var på charmeoffensiv over for rejsende i Kastrup Lufthavn. De gav vejledning om, hvad man ikke må have med ind i Danmark, når man kommer tilbage fra udlandet, fx fersk kød og eksotiske knive.
Desuden fremgik det af indslaget, at man ikke må medbringe kopivarer, fx en falsk Gucci-taske, fra en ferie i udlandet.
Er det rigtigt?
Jeg har på et tidspunkt læst i jeres brevkasse, at sådanne varer ikke bliver taget i tolden, hvis de er til ens private brug. Men enten giver indslaget i tv eller I et forkert svar.
Kan I oplyse, hvem der har ret?
"L.F."

Svar:
NEJ! og JA!
Det er i strid med producenternes rettigheder at fabrikere, sælge og købe kopivarer. Men tolderne ved den danske grænse konfiskerer ikke en kopivare, fx en taske, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Tasken er beregnet til pågældendes personlige brug.
2) Taskens værdi ligger inden for den afgiftsmæssige bagatelgrænse, når det gælder indrejse fra tredjelande, dvs. lande uden for EU. Denne grænse er med virkning fra 1. december 2008 hævet til 3.250 kr. per person.
3) Tasken er en del af den pågældendes personlige rejsebagage, fx at den ligger i vedkommendes kuffert ved indrejsen.
4) Der foreligger ikke omstændigheder, så det kan formodes, at tasken er beregnet til erhvervsmæssig handel, dvs. til videresalg.
Men udgør værdien mere end 3.250 kr., eller medbringer en person fx 20 kopitasker, der i alt har kostet 2.000 kr., kan toldmyndighederne tilbageholde varerne. Desuden kan der gives besked til de pågældende producenter, og det kan medføre store erstatningskrav for krænkelse af eneretten til det pågældende varemærke m.v.
En arbejdsgruppe under erhvervs- og økonomiministeriet har udarbejdet en rapport, hvor det anbefales, at der indføres nye regler på dette område, dvs. en styrket indsats mod piratkopiering af varer og indførsel af sådanne kopivarer. Men de omtalte anbefalinger er endnu ikke vekslet til en lov.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt