• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg har en del overvejelser om dødsboet

Jeg har en meget nær veninde, som har fået konstateret cancer, og jeg vil gerne vide, hvordan jeg skal forholde mig, når hun dør. Det er mig, der er tættest på hende.
Min veninde har skrevet testamente, som tilgodeser min mand og mig mest muligt. Hun har en datter, som hun ikke har haft kontakt med i mere end 30 år.
Desuden har min veninde skrevet "min sidste vilje" hvad angår bisættelse og begravelse.
Jeg er usikker på, hvad jeg kan tillade mig ved hendes død. Som jeg ser det, så er det mig, der ordner bisættelsen, mindekomsammen m.v.
Er det rigtigt?
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre med hendes ejendele?
Kan jeg straks opsige hendes lejlighed?
Skal jeg vente på, at skifteretten kontakter mig?
”L.R.”

Svar:
MÅSKE!, JA!, NEJ! samt BÅDE-OG!
Du kan udmærket bestille begravelsen og en mindekomsammen. Men du skal være opmærksom på, at du i givet fald hæfter for udgifterne, dvs. du kommer til at betale, hvis der ikke er tilstrækkeligt med midler i dødsboet efter din veninde.
I et dødsbo må hverken du eller andre fjerne noget, før der er taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Du må vande planter og lufte ud, men ikke andet, før der foreligger en skifteretsattest. Derfor kan du heller ikke ”straks opsige lejligheden”.
Du behøver ikke at vente på, at skifteretten kontakter dig. Hvis du har en kopi af din venindes testamente, kan du henvende dig til skifteretten for at drøfte, hvordan boet skal eller kan behandles. Her skal din venindes datter også høres, for hun kan forlange, at boet skal behandles af en autoriseret bobestyrer, hvis hun ønsker det.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt