I forbindelse med min fars død for et halvt år siden, ønsker hans enke – som ikke er min biologiske mor – at give mig en pengegave.
Jeg vil derfor spørge, om hun kan overføre det lovbestemte gavebeløb til mig, uden jeg bliver beskattet af beløbet?
Kan I oplyse, om der skal udfyldes særlige papirer, såfremt jeg får det omtalte gavebeløb?
”H.B.”
Svar:
To gange JA!
Din fars enke kan afgiftsfrit forære dig op til 64.300 kr. i 2018, idet der gælder samme afgiftsfri beløb til stedbørn som til biologiske børn..
Der skal ikke udfyldes papirer til Skat, hvis du får en afgiftsfri pengegave, dvs. en gave på op til 64.300 kr. Det er kun, hvis beløbet er højere, at der skal indsende en gaveanmeldelse og betales gaveafgift.
J.G./E.F.