• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min farbror vil oprette testamente

Gennem tiden har jeg hjulpet min farbror med at vedligeholde hans hus, og nu ønsker han, at min bror og jeg skal arve alle hans værdier. Han har altid boet alene og har ingen børn, men han har to søskende og en bror.
Kan han testamentere det hele til min bror og mig?
Kan I oplyse, hvad der skal betales i arveafgift, når arven ikke går i lige linje?
Kan vores farbror allerede nu forære penge til min bror og mig, fx i form af arveforskud?
"H.F."

Svar:
To gange JA! og TJA!
Jeres farbror er i sin gode ret til at oprette et testamente, hvor han indsætter dig og din bror til at arve alt, hvad han engang måtte efterlade sig. Hans søskende får kun arv, hvis han undlader at oprette et testamente, hvor han har indsat andre til at arve hans værdier.
Der betales ikke længere afgift af de enkelte arvelodder, dvs. arveafgift, men derimod en afgift af hele boet, dvs. boafgift. I forbindelse med denne ændring blev det betydeligt billige for fjernere slægtninge eller helt ubeslægtede at modtage arv. Den medfører nemlig, at der maksimalt skal betales en boafgift på 36,25 procent, når I engang arver jeres farbrors værdier.
Statens andel bliver noget højere, hvis jeres farbror giver jer arveforskud, for I skal betale indkomstskat af disse penge. Derfor vil det økonomisk være bedre, at jeres farbror yder jer et rentefrit familielån på det særlige vilkår, at han til enhver tid kan kræve restgælden indfriet med kort varsel.
Undlader jeres farbror at kræve gælden indfriet, kommer lånet til at indgå i den arv, som I engang modtager. Det betyder, at staten først på det tidspunkt skal have maksimalt 36,25 procent i afgift af pengene, og det vil normalt være mindre, end I skulle have betalt i indkomstskat.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt