• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Landinspektør skriver breve bag vores ryg

Vi har altid troet, at en beskikket landinspektør skal opføre sig etisk korrekt, så der er tillid til hele branchen. Men vi har desværre oplevet, at det ikke er tilfældet.
Ved et tilfælde fandt vi ud af, at en landinspektør havde skrevet til teknisk forvaltning i den kommune, hvor vi har sommerhus. Her havde han gjort mange indsigelse mod kommunens behandling af vores byggesag, der er fra slutningen af 90’erne, men udelukkende med henblik på en senere skelforretning mod os.
Landinspektørens fire sider lange brev til kommunen slutter på følgende måde:
”Der foreligger naturligvis den mulighed, at ejerne af de to grunde kan forhandle sig til rette, men dette kræver, at positionerne klarlægges”.
Vi anede overhovedet ikke, at naboen var uenig i skellets beliggenhed, og vi fik kun en kopi af landinspektørens brev ved at begære aktindsigt hos kommunen.
Efter kommunen havde afvist landinspektørens mange indsigelser og nægtet at indkalde parterne (os og naboen) til et møde om skellet – dvs. nægtet at følge landinspektørens opfordring i brevet – skrev landinspektøren et nyt brev til kommunen. Et brev vi først fik kendskab til, da kommunen besvarede det og sendte os kopi af brevet og svaret.
Kan en landinspektør skrive breve bag folks ryg, når det handler om deres ejendomme?
Kan I henvise til nogen regler på dette område?
”F.F.”

Svar:
TJA! og JA!
En landinspektør ”kan” gøre mange ting, men den omtalte fremgangsmåde er efter vores vurdering i strid med de etiske regler, der gælder for branchen. Når sagen handler om skellet til jeres sommerhus, så er I ”part” i sagen.
I lov om landinspektørvirksomhed står følgende:
”Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik. De skal herunder udføre deres hverv med omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger”.
Og i vedtægten for landinspektørvirksomhed uddybes det på følgende måde:
”En part er den eller de andre personer, institutioner og offentlige myndigheder, hvis interesser berøres i forbindelse med opgavens løsning”.
Efter det oplyste er I ”part” i sagen. Derfor kan I klage til Landinpektørnævnet,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Der opkræves ikke noget klagegebyr.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt