-Kan det være rigtigt, at min kæreste beholder bilen og hele opsparingen, når vi flytter fra hinanden?
-Hvor stor en del af friværdien i huset kan jeg forlange efter 14 års samliv?
Selv om de fleste papirløse forhold ligner ægteskaber til forveksling, er der juridisk set tale om to vidt forskellige verdener, og det gælder ikke mindst hvad angår økonomien i parforholdet.
Mens ægtefæller automatisk får en formueordning, der hedder fælleseje, i det øjeblik, de gifter sig, opstår der intet – og med stort: INTET – økonomisk fællesskab i et papirløst forhold, medmindre parterne selv sørger for det.
Lever du i et forhold uden en vielsesattest, skal du være opmærksom på, at du og din samlever:
1) Beholder den fulde ejendomsret til de ting og værdier, som I hver især har medbragt i jeres forhold.
2) Får den fulde ejendomsret til de ting og værdier, som I hver især køber eller blot betaler
udbetalingen på under jeres samliv.
Rent juridisk kan dit papirløse forhold sammenlignes med et ægteskab, hvor der er fuldstændigt særeje, men med en meget vigtig undtagelse. Du har nemlig ingen mulighed for at få en særlig godtgørelse, hvis du er den fattigste part, hvilket du ellers ville have i et ægteskab med særeje. Og det ville du på baggrund af følgende regel:
“Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen”.
I dit papirløse samliv findes der intet lignende sikkerhedsnet, og derfor skal du være indstillet på, at du udelukkende får de værdier, du har medbragt i eller købt under forholdet, hvis du og din kæreste flytter fra hinanden.
Bruger du fx dine penge på at betale husleje og foretage de månedlige madindkøb, mens din samlever køber møbler, bil og sparer op, står han betydeligt bedre i tilfælde af, at I på et tidspunkt flytter fra hinanden. Han fortsætter med at eje møbler, bil og opsparing, lige som han frit kan tage tingene og pengene med sig, uden du skal have noget som helst. Hverken tingene eller tingenes værdi bliver fælles, og det gælder, uanset hvor mange år, I har boet sammen.
Indtil 1980 accepterede danske domstolene i et vist omfang, at der kunne opstå fælles ejendomsret om værdier, som kun den ene af to samlevere formelt set stod som ejere af, fx en fast ejendom hvor parret havde boet i en årrække. Dommerne syntes måske, at det var synd for den fattige part – typisk den kvindelige samlever – men i ’80 afsagde Højesteret en principiel dom, der medfører, at der ikke kan opstå fælles ejendomsret, dvs. sameje, “efter forholdets natur” – eller hvad man nu skal kalde det, når der ikke kan henvises til en konkret lovregel. Det betyder med andre og kontante ord, at der ikke kan blive tale om fælles ejendomsret, medmindre det udtrykkeligt er aftalt parterne imellem!
Du skal derfor være meget opmærksom på, at det er vigtigt, hvad du og din samlever står som købere af under jeres samliv. Desuden skal du gøre dig klart, at du ikke får del i en opsparing, som din samlever foretager i sit navn, selv om I måske har talt om, at opsparingen senere skal bruges til et fælles formål, fx udbetaling på en ejerlejlighed eller en eksotisk ferie.
Den af jer, der køber en ting eller blot betaler udbetalingen på den beholder den pågældende ting, hvis jeres forhold går i stykker. Derfor sidder mange tidligere samlevere tilbage med økonomiske tømmermænd og synes, at de er blevet uretfærdigt behandlet!
I enkelte tilfælde kan du dog forsøge at komme igennem med et såkaldt kompensationskrav, men kun hvis din tidligere samlever har fået en berigelse på din bekostning. Det gælder fx hvor din samlever kun har haft råd til at beholde sit hus, fordi du har betalt nogle af hans andre udgifter, fx hans andel af den fælles husholdning.
Du kommer kun igennem med et kompensationskrav, hvis:
1) Forholdet har varet i mere end to til tre år.
2) Og din samlever ikke ud af sin egen indtægt har været i stand til selv at betale udgifterne på de
værdier, som han ejer.
I et papirløst forhold kan du og din samlever ikke indgå en aftale om, at lovgivningens regler om fælleseje mellem ægtefæller skal gælde. Derimod kan I gøre noget andet. Nemlig sørge for at købe tingene i fællesskab, dvs. i lige sameje, så I begge får jeres navne på kvitteringer, skøder, registreringsattester m.v. På den måde kommer I til at eje tingene m.v. i fællesskab, og I skal hver især have halvdelen af værdien, hvis jeres forhold går i stykker.
Ud over det fælles ejerskab gør I klogt i at aftale nogle opløsnings- og delingsregler i tilfælde af, at jeres papirløse samliv går i opløsning, fx ved at oprette en generel samlivskontrakt. Sådanne regler bør I aftale, mens følelserne stadig er så varme, at I ikke kan forestille jer et liv uden hinanden, for det er sædvanligvis umuligt at gøre det, hvis forholdet er begyndt at knage.
Selv om det lyder barsk, skal du tage højde for, at dit papirløse forhold uvægerligt vil gå i opløsning på et eller andet tidspunkt. Og det gør det, enten fordi I ikke længere ønsker at leve papirløst sammen, eller fordi I bliver sammen, indtil den ene af jer engang dør.
Læs eventuelt artiklen om “Sikkerhedsnettet til det papirløse samliv”.
Ønsker du at vide mere om eller har konkrete spørgsmål om papirløst samliv, kan du købe rådgivning og få udformet de nødvendige dokumenter hos JuraEksperten.
Skal I giftes, kan I skrædersy jeres borgerlige vielse i en kirke via www.Kirkebryllup.dk.