• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Måske har ægtemanden et barn

Jeg har fået fortalt, at min venindes mand måske har et voksent barn, som hans kone ikke kender noget til.
Kan jeg via aktindsigt finde ud af, om den pågældende mand har et barn?
Der er ingen børn i det omtalte ægteskab, og jeg vil helst ikke sige noget til min veninde, før jeg med sikkerhed ved, om det er rigtigt eller forkert.
Kan min veninde henvende sig til et offentligt register og få oplysninger om sin mands eventuelle børn?
“P.R..”

Svar:
To gange NEJ!
Du har ingen mulighed for at få aktindsigt i de oplysninger, der måtte være registreret om faderskab m.v. under din venindes mand.
Som ægtefælle har din veninde på visse områder ret til indsigt i sin mands private forhold, fx hans selvangivelser og slutopgørelser, men det gælder ikke aktindsigt i eventuelle faderskabssager eller lignende. Derfor er der ingen steder, hvor din veninde kan få oplyst, om hendes mand er biologisk far til børn, hun ikke har kendskab til.
Gennem årene har en del enker fået sig en overraskelse, når værdierne i deres mænds dødsboer skulle fordeles eller indgå i et uskiftet bo. Der har været en del tilfælde, hvor hidtil ukendte børn pludselig er dukket op i skifteretten og har forlangt at få deres tvangsarv.
Siden 1. januar 1968 har det Det Centrale Personregister samlet oplysninger om moder- og faderskab til børn, men der findes ikke et ajourført register med sådanne oplysninger fra før dette tidspunkt. Derfor må skifteretten i mange tilfælde nøjes med de oplysninger, som de nærmeste efterladte giver. Og det medfører, at der kan der være børn, børnebørn og andre tvangsarvinger, som skifteretten slet ikke får kendskab til.
Din veninde kan i øvrigt heller ikke få oplyst, om hendes mand har oprettet et testamente og måske begunstiget en anden i dokumentet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt