• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Forening har forbudt sprøjtegifte

Vi bor i et område, hvor det er frivilligt, om man vil være medlem af grundejerforeningen eller ej. Men selv om vi og en del andre ikke er med i grundejerforeningen, har den forbudt brugen af sprøjtegifte i haverne og opsat skilte med teksten "Sprøjtefrit område".
Da vi for nylig sprøjtede mod ukrudt i vores have, blev vi skældt alvorligt ud af naboen på den ene side. Han truede med at tage sagen op på næste møde i grundejerforeningen.
Har vi pligt til at rette os efter grundejerforeningens forbud, når vi ikke er med i foreningen?
"O.L."

Svar:
NEJ!
En grundejerforening kan ikke indføre et forbud mod at bruge sprøjtegift i jeres eller andres haver. Det er op til de enkelte ejere, om de vil bruge sprøjtegifte. Og det gælder, uanset om ejeren er medlem af foreningen eller ej.
Umiddelbart lyder det nu heller ikke som et forsøg på at indføre et forbud, hvis vi skal dømme efter teksten på skiltene. Den opfatter vi udelukkende som en opfordring.
I modsætning til en grundejerforening kan kommunen indføre et forbud mod brug af sprøjtegifte, fx hvis der er risiko for forurening af grundvandet i området.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt