Da vi indgik ægteskab, fik vi oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje, fordi vi begge har børn fra tidligere forhold, og fordi vores børn skal arve alt efter os.
En af vores gode bekendte påstår, at sådan kommer det ikke til at gå, selv om vi har fuldstændigt særeje. Han siger, at den længstlevende af os arver en del af førstafdødes værdier, og at længstlevendes børn derfor ender med at arve mest.
Kan det være rigtigt?
Den advokat, der hjalp os med ægtepagten, fortalte, at der ikke vil være noget at dele, når vi har fuldstændigt særeje.
Var det forkert?
”T.J.”
Svar:
JA! og NEJ!
Uanset om I har fælleseje eller fuldstændigt særeje i jeres ægteskab, står den længstlevende af jer til at arve halvdelen af førstafdødes værdier. Det fremgår af arveloven og har derfor intet med jeres ægtepagt at gøre.
Ønsker I ikke at få arv efter hinanden, kan I give afkald på det, og dermed bliver det jeres respektrive børn, der arver alle jeres værdier.
Den omtalte advokat har ret i, at der ”ikke vil være noget at dele” hverken i tilfælde af separation og skilsmisse eller ved død. Men om han burde have forklaret, at en ægtefælle står til at få arv, uanset om man har fælleseje eller fuldstændigt særeje, har vi ingen mulighed for at svare på.
I skal i øvrigt være klar over, at den længstlevende af jer står til at få pensionsmæssige opsparinger efter førstafdøde, medmindre I indsætter jeres børn til i stedet at få det. En sådan indsættelse skal ske i policerne eller i opsparingsaftalerne.
J.G./E.F.