• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-En sej kamp om erstatning for skadet bil

Vores nabo bakkede for tre måneder direkte ud i vores bil, som blev erklæret for totalskadet, og det blev starten på en sej kamp med forsikringsselskabet.
Først blev vi tilbudt 20.000 kr. i erstatning. Men efter vores protester, endte det med, at selskabets taksator tilbød 40.000 kr., og at vi måtte beholde den skadede bil.
Taksatoren sendte med det samme en e-mail, hvor han bekræftede aftalen. Men to dage senere meddelte selskabet, at selskabet ifølge loven skulle beholde den skadede bil.
Er det rigtigt?
Vi havde krævet mindst 45.000 kr. i erstatning og gik kun med til aftalen om de 40.000 kr., fordi vi måtte beholde den skadede bil. Her ville vi kunne genbruge nogle reservedele, hvis det lykkes for os at købe en tilsvarende brugt bil.
Kan I give os et godt råd?
”S.E.L.”

Svar:
NEJ! og MÅSKE!
Der er ingen krav i dansk lovgivning om, at et forsikringsselskab skal beholde en totalskadet bil, når der udbetales erstatning. Til gengæld kan der være et sådant krav i vilkårene for den pågældende forsikring. Men når selskabets taksator fraviger kravet ved at skrive noget andet i en e-mail til jer, så er selskabet bundet af det. Derfor har I krav på at beholde den totalskadede bil.
Send forsikringsselskabet et anbefalet brev, hvor I fastholder, at I skal have den skadede bil, og hvor I vedlægger en kopi af den omtalte e-mail. Tilføj at I ønsker et skriftligt svar inden 14 dage.
Skulle selskabet forsøge at fastholde, at det skal beholde den skadede bil, kan I indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring, hvor I bør anføre, at værdien af bilen i jeres forhandling med selskabet var sat til 5.000 kr.
I skal betale en gebyr på 200 kr. for at indbringe sagen for ankenævnet, og I må forvente en sagsbehandlingstid på mindst seks måneder.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt