• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Enlig uden børn

Når du er ugift og barnløs, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dine værdier, når du dør. Der er ingen, der har krav på at få arv, dvs. du har ingen tvangsarvinger.

Hvis du undlader at bestemme, hvem der skal arve dine værdier, bliver dine værdier fordelt efter arvelovens almindelige regler.
Dine første arvinger efter loven er dine forældre. De arver hver især halvdelen af dine værdier. Er dine forældre døde før dig, hvad de typisk vil være, går arven i stedet til lige fordeling blandt deres respektive og øvrige børn, dvs. dine hel- og halvsøskende. Skulle en af dine søskende ligeledes dø før dig, går vedkommendes andel videre til den pågældendes barn/børn.

I stedet for at lade arvelovens almindelige regler afgøre, hvem der skal arve dine værdier, kan du selv – og helt frit – bestemme det. Du skal blot oprette et testamente, hvor du indsætter den eller de ønskede personer, fx en god bekendt, et par af dine slægtninge eller en velgørende institution.
Desuden kan du bruge testamentet til at sikre dine arvinger mod formuetab. Du har ret til at bestemme, at alt, hvad de arver efter dig, skal være deres særeje – i bedste fald kombinationssæreje (dvs. en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje) – og dermed sikrer du, at dine arvinger ikke skal af med halvdelen af arven i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Selv om du skulle være tilfreds med arvelovens almindelige regler hvad angår den personkreds, der skal have glæde af dine værdier, bør du overveje, om du vil sikre dine arvinger mod formuetab i tilfælde af separation eller skilsmisse. Og en sådan sikring kan du kun etablere ved at oprette et testamente.

Ønsker du at vide mere om, hvad du eventuelt kan bruge dit testamente til, kan du kontakte JuraEksperten og få skræddersyet dokumentet på baggrund af telefonsamtaler for 1.800 kr. inkl. moms.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2023 · JuraEksperten.dk · Kontakt