• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi skal betale en høj husleje for andelsbolig

Vi står overfor at skulle leje en andelsbolig på 108 kvadratmeter, og den er delvist møbleret.
Ejeren af andelsboligen har betalt 850.000 kr. for sit andelsbevis, og der er en månedlig udgift på 6.100 kr. til andelsboligforeningen.
Ejeren af andelen vil have 13.500 kr. i månedlig husleje inklusiv forbrug.
Er det tilladt efter lejeloven?
”P.E.”

Svar:
BÅDE-OG!
Som udgangspunkt er der intet til hinder for, at udlejeren stiller krav om en husleje som den omtalte. Men I kan til enhver tid få lejen nedsat til ”det lejedes værdi”, dvs. hvad lejeboliger af tilsvarende standard og størrelse koster i det pågældende område, ved at tage en sag ved huslejenævnet.
Hvis I gerne vil have lejemålet, gør I sandsynligvis klogt i at få underskrevet en lejekontrakt i stedet for at drøfte huslejens størrelse med udlejeren, da udlejeren kan vælge, at han alligevel ikke vil udleje til jer. Når der er en underskrevet lejekontrakt, kan I anmode huslejenævnet om at få huslejen nedsat med den begrundelse, at 14.500 kr. er ”væsentlig højere end det lejedes værdi”.
Der skal betales et gebyr på 140 kr. for at indlede en sag ved huslejenævnet, og I skal vedlægge en kopi af jeres lejekontrakt.
Huslejens størrelse har intet at gøre med, hvad andelshaveren har betalt for sit andelsbevis, og den vil sandsynligvis blive nedsat af huslejenævnet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt