• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har haft en vandskade fra et skjult rør

Min kone og jeg bor i en toplans villa, hvor vandrør og andre installationer ligger gemt i etageadskillelsen. Derfor kom der ingen protester fra vores forsikringsselskab, da vi for nylig anmeldte en vandskade, hvor samlingen ved et vandrør i etageadskillelsen var blevet utæt og havde ødelagt loftet nede under.
Selskabet sendte en taksator, og vi fik bekræftet, at forsikringen dækkede såvel udgiften til reparation af rørsamlingen og til opsætning af et nyt loft. Taksatoren spurgte, hvilke lokale håndværkere, vi normalt benytter, og så ville han tage kontakt med dem.
Dagen efter kom vores lokale blikkenslager for at udbedre rørsamlingen, og vi fik besøg af vores lokale tømrer.
Vi gik ud fra, at han skulle lave arbejdet og bad ham hurtigst muligt få sat et nyt loft op, da vores gæsteværelse skulle bruges den efterfølgende weekend. Allerede to dage senere havde vi et nyt loft.
Men nu melder problemerne sig. Forsikringsselskabet nægter at betale regningen. Selskabet påstår, at arbejdet kunne være udført for den halve pris, og skriver til os, at det ikke har bestilt arbejdet udført.
Kan det være rigtigt?
"M.A."

Svar:
JA!
Efter dansk ret er det bestilleren, der skal betale, og da I selv har bestilt arbejdet udført, så er det jer selv, der skal betale regningen.
At forsikringen har accepteret, at vandskaden skal udbedres og betales af selskabet, er ikke det samme som at bestille arbejdet udført. Selskabet har sandsynligvis blot bedt jeres lokale tømrer komme med et tilbud eller prisoverslag for derefter at tage stilling til, om det skulle benytte den pågældende håndværker eller vælge en anden og billigere.
Efter det oplyste kan I forlange, at forsikringen efterfølgende refunderer jer halvdelen af det beløb, som I skal betale den lokale tømrer. Det har selskabet indirekte påtaget sig i det svar, som I henviser til. Men det må være op til selskabet at dokumentere, at arbejdet kunne være udført for den halve pris.
I kan eventuelt sende selskabet et anbefalet brev, hvor I beder om skriftlig dokumentation for, at arbejdet kunne være udført for den halve pris.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt