• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Tømreren har sendt os en overslagspris

Vi har bedt den lokale tømrer om en pris på en dobbelt carport, der skal bygges ved siden af vores redskabsskur, og som skal opføres, så de to bygninger ser ud til at være opført samtidigt.
Efter flere rykkere modtog vi for nylig et tilbud på 56.700 kr., og hvor følgende er understreget:
"Prisen gældende 1 måned med mindre andet er aftalt".
Der står imidlertid ikke "Tilbud" nogen steder, men derimod følgende:
"Hermed beregnet overslagspris på dobbelt carport…". Derefter følger en længere specifikation af de materialer, der skal bruges til byggeriet.
Tømreren siger, at det er en almindelig måde at gøre det på, og at vi kan være sikre på, at arbejdet ikke bliver dyrere end den oplyste pris, men måske billigere, idet han ikke må tage en højere pris, når arbejdet er færdigt.
Er det juridisk korrekt?
"S.P."

Svar:
Nej!
I skal få den pågældende tømrer til sort på hvidt at skrive dét, han siger til jer, for det gælder kun, hvis det står i kontrakten. Et mundtligt tilsagn kan I juridisk set ikke bruge til noget som helst.
En overslagspris er i realiteten det samme som at aftale, at arbejdet udføres efter regning, og I har ingen som helst sikkerhed for, at den endelige regning ikke bliver højere end overslaget. Den kan udmærket blive langt højere.
Det er på ingen måde en almindelig måde at komme med et tilbud på, men nærmere en form for bondefangeri over for kunder, der ikke nærlæser deres papirer.
Bed tømreren om en skriftlig garanti for, at beløbet på 56.700 kr. inkl. moms er den maksimale pris, som byggeriet kan komme til at koste jer. Og nægter han at give jer det, gør I sandsynligvis klogest i at handle med en anden og mere reel tømrer.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt