Vi er et par, der har boet sammen i snart 14 år, og som har to børn.
Kan I oplyse, hvordan vi står rent juridisk i tilfælde af død?
Vi er mange gange blevet opfordret til at gifte os – ikke mindst af vores forældre – men vi kan ikke se den store forskel.
Kan I?
“L.N.”
Svar:
To gange JA!
Når I bor sammen uden at være gift, arver den længstlevende af jer intet efter førstafdøde. Det bliver i stedet jeres to børn, der kommer til at arve det hele, og denne arv bliver bundet, indtil børnene er juridisk voksne, dvs. fylder 18 år.
Den længstlevende af jer har ikke mulighed for at overtage det hele for at sidde i uskiftet bo med jeres to fælles børn. Denne mulighed findes kun for ægtefæller.
Hvis I som samlevere vil sikre hinanden arv, kan det kun gøres ved at oprette et testamente, hvor I begunstiger hinanden. Men selv om I opretter et sådant testamente, og selv om I har boet sammen i mange år, skal den længstlevende af jer betale afgift af arven. Det skal en efterlevende ægtefælle ikke.
Indgår I ægteskab, står den længstlevende af jer automatisk til at arve halvdelen af førstafdødes værdier, lige som den længstlevende af jer kan vælge at overtage det hele for at sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn. Desuden vil et ægteskab automatisk bevirke, at den længstlevende af jer får førstafdødes livsforsikringssummer og opsparinger på rate- og kapitalpensioner samt et engangsbeløb fra ATP.
Der er fortsat mange samlevere, der tror, at de efter nogle års fælles bopæl får arveret m.v. efter hinanden. Men det er en helt forkert opfattelse, for der er intet, der hjælper en efterlevende samlever, medmindre samleverne selv har sørget for at sikre hinanden ved at oprette en række dokumenter.
J.G./E.F.