• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Mors veninde vil forære mig en halv million

Gennem hele mit liv har jeg haft et helt specielt forhold til min mors nabo, der aldrig har været gift, og som vel nærmest betragter mig som en slags stedsøn, fordi hun ikke selv har børn. Nu har hun solgt huset og er flyttet i en beskyttet bolig. I den forbindelse har hun meddelt mig, at hun vil forære mig en del af fortjenesten på huset, idet hun vil overføre en halv million kroner til min konto.
Jeg har fra anden side fået oplyst, at jeg skal betale indkomstskat af gaven.
Er det korrekt?
Hvis svaret bliver et “ja”, ønsker jeg at vide, om der på nogen som helst måde kan gøres noget for at begrænse skatten af en sådan gave?
“T.D.”

Svar:
To gange JA!
Hvis du tager imod den sjældent flotte pengegave fra din mors tidligere nabo, skal du ganske rigtigt betale indkomstskat af beløbet, og dermed ryger mindst halvdelen af gaven i de offentlige kasser.
Vælger naboen derimod at begunstige dig med 500.000 kr. i et testamente, kan afgiften til det offentlige blive mindre, idet den højeste boafgift udgør 36,25 %. Men i så fald skal du vente i et uvist antal år, inden du får glæde af den tidligere nabos gavmildhed.
Når du spørger, om “der på nogen som helst måde kan gøres noget” som begrænser skatten, tvinger du os til at svare “ja”. Du kan gifte dig med den ældre dame, for derefter kan hun forærer dig de 500.000 kr. skatte- og afgiftsfrit. Men selv om det juridisk set er en mulighed, kan vi ikke anbefale den.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt