• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har talt en del om vores særeje

Min mand blev selvstændig i begyndelsen af 1980’erne, og i den forbindelse opfordrede banken os til at få oprettet særeje, og at hus, bil m.v. blev købt i mit navn.
Nu er vi begge på pension, og vi har talt en del om, hvad særejet bevirker, når den første af os afgår ved døden. Vi har to børn sammen, og desuden har min mand en datter, som han aldrig har haft kontakt med.
Gælder det gamle særeje stadigvæk?
Er der noget, vi skal have ordnet?
Kan vi forhindre min mands datter i at få arv?
“J.A.”

Svar:
To gange JA! og NEJ!
Den gamle ægtepagt er fortsat gyldig, og da den blev oprettet, før der blev indført nye særejeformer i 1990, så har du og din mand fuldstændigt særeje. Det bevirker, at den længstlevende af jer er afskåret fra at kunne sidde i uskiftet bo med jeres to fælles børn. Uskiftet bo er kun en mulighed i de ægteskaber, hvor ægtefællerne har fælleseje, skilsmissesæreje eller såkaldt kombinationssæreje.
Du og din mand gør klogt i at få ophævet eller ændret den gamle ægtepagt, og efter det oplyste vil det bedste sandsynligvis være et kombinationssæreje eller formuefællesskab i stedet for det nuværende fuldstændige særeje.
Desuden gør du og din mand klogt i at oprette et testamente, hvor din mand blandt andet bestemmer, at hans datter skal arve mindst muligt efter ham og skal have sin tvangsarvelod udlagt kontant. Herved kan din mand få nedbragt arveandelen til meget lidt. Nemlig til 1/24 af værdierne i hans dødsbo, hvis han afgår ved døden før dig, og 1/12 af værdierne i hans dødsbo, hvis han bliver den længstlevende af jer.
Vælger I et kombinationssæreje, og står du fortsat som ejer af det hele, bliver der ingen tvangsarv til din mands datter, såfremt din mand afgår ved døden før dig. I den situation vil der ikke være nogen værdier i hans dødsbo.
Ulempen ved kombinationssæreje er, at din mand ikke har ret til halvdelen af din formue, hvis I skulle blive separeret eller skilt.
Som I kan læse er der en række ting, I skal tage stilling til. Derfor vil vi anbefale jer at købe juridisk assistance til at få skræddersyet et nyt sikkerhedsnet i form af en ny ægtepagt og et testamente.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt