• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Børnebørn har mere brug for at få arven

For en halv snes år siden fik jeg hos en advokat skrevet et testamente, således at mine to døtre skulle arve alt efter mig som deres skilsmissesæreje.
Jeg kan nu se, at med de indtægter, som mine døtre har, kommer de ikke til at savne noget. Jeg overvejer derfor at lave en tilføjelse til testamentet, således at børnebørnene kommer til at få arven.
Kan I oplyse, hvordan jeg nemmest klarer det?
Er der en grænse for, hvor meget der kan gå til mine børnebørn?
"N.J."

Svar:
To gange JA!
Du kan oprette et såkaldt tillægstestamente, men da det skal underskrives foran en medarbejder i skifteretten, dvs. en såkaldt notar, vil det klogeste være at oprette et helt nyt testamente med alle dine ønsker. Udgiften bliver nemlig det samme, uanset om du opretter et tillægstestamente eller et helt nyt testamente.
Hvis du ikke sidder i uskiftet bo med dine to døtre, kan du lade 3/4 af alt, hvad du efterlader dig, gå til dine børnebørn. Men sidder du i uskiftet bo, kan maksimalt 3/8 af hele boet gå til dine børnebørn, idet halvdelen af boet falder i arv efter din afdøde ægtefælle, og denne halvdel vil i givet fald blive fordelt ligeligt mellem jeres to fælles døtre.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt