• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Kæresten flytter ind hos mig

Efter min kæreste og jeg har kendt hinanden i godt et år, har vi besluttet os for at flytte sammen. Derfor har min kæreste opsagt sit lejemål, og i den kommende weekend flytter hun ind hos mig.
Jeg har bedt min udlejer sætte min kærestes navn på lejekontrakten, så vi har boligen i fællesskab. Men det vil udlejeren ikke.
Har jeg krav på, at min kæreste også får sit navn på lejekontrakten?
Kan min kæreste eventuelt overtage lejemålet, så det i stedet står i hendes navn?
“C.T.”

Svar:
To gange NEJ!
Som lejer har du ret til at benytte det lejede sammen med “medlemmer af din husstand”, og derfor har du ret til at lade din kæreste flytte ind. Men du kan ikke forlange, at hun får sit navn på lejekontrakten, så I begge står som lejere.
I stedet kan du forsøge at overbevise din udlejer om, at udlejeren får en fordel, hvis han lader både dig og din kæreste stå som lejere på kontrakten. I så fald hæfter I nemlig solidarisk for alle forpligtelser, fx betaling af husleje og istandsættelse ved fraflytning, og det giver udlejeren en slags dobbelt sikkerhed. Men siger udlejeren endnu en gang “nej”, bliver du nødt til at affinde dig med svaret.
Når du og din kæreste har boet sammen i to år, får hun mulighed for at fortsætte dit lejemål, dvs. udelukkende med sit navn på kontrakten. Men det får hun kun, hvis I ophæver jeres samliv og flytter fra hinanden.
Den omtalte mulighed fremgår af lejelovens § 77 a, der blandt andet bestemmer følgende:
“Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig”.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt