• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi overvejer forældrekøb af ejerlejlighed

Vores søn påtænker at købe en ejerlejlighed til 1,2 mio. kr., som han selvfølgelig kan købe på helt almindelig vis. Men da vi har en fin opsparing, som står til ingen rente/afkast, så har han luftet ideen om, at vi måske skulle købe ejerlejligheden og lade ham bo til leje i den.
an I oplyse, hvilken konstruktion, der i givet fald skal laves her?
Er det bedre, at vores søn selv står som ejer?
Kan lejeindtægten ved et forældrekøb komme ind under virksomhedsordningen?
Vi har ikke andre børn, så vores søn skal alligevel arve det hele en dag,
Kan der eventuelt laves noget med de 2 x 61.500 kr., som forældre må give et barn hvert år?
Kan det gøres, så vores søn gradvis køber lejligheden tilbage fra os?
Vi ser en del muligheder, men hvordan slipper vi smartest rent skattemæssigt?
”F.J.”

Svar:
UPS for en mundfuld!
I stedet for at besvare jeres spørgsmål enkeltvis, får I den bedste model for at hjælpe jeres søn.
1) Lad jeres søn købe lejligheden, så han bliver tinglyst ejer af den.
2) Forær jeres søn penge til noget af købet i form af det afgiftsfri beløb – 61.500 kr. fra hver forælder – som I må give ham i år.
3 Lån ham yderligere det beløb, som I kan undvære til købet. Det kan gøre på et såkaldt anfordringslån, dvs. et rentefrit familielån med særlige vilkår.
4) Bliv spontant gavmilde i de efterfølgende år, hvor I atter kan give afgiftsfri gaver til jeres søn. Det kan gøres ved at nedskrive gælder på det omtalte rentefri lån.
Hvis I køber ejerlejligheden som et såkaldt forældrekøb for at udleje den til jeres søn, bliver I beskattes af en senere fortjeneste ved et salg af lejligheden – også et salg til jeres søn. Men hvis jeres søn selv køber lejligheden, fx efter den omtalte model, kan han sælge den og beholde en eventuel fortjeneste skattefrit.
Vælger I at bruge den omtalte model, vil vi anbefale, at I køber juridisk assistance til at få gældsbrev, gavebreve og tillæg til gavebreve udformet korrekt. Meget kan gå afgiftsmæssigt galt, hvis dokumenterne udformes forkert, fx ved at skrive, at ”lånet tilbagebetales med de afgiftsfrit gaver, som vi hvert år må give vores søn”. En sådan formulering udløser gaveafgift.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt