• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vanskeligt at sælge mors ejendom

Min søster og jeg bruger i øjeblikket megen tid på at ordne boet efter vores mor. Det drejer sig om et uskiftet bo, hvor der ud over noget værdiløst indbo og en opsparing på knap 100.000 kr. er det hus, som vores mor boede i.
Det er huset, der giver os problemer, for selv om vi har sat prisen ned med næsten 25 procent, er det ikke blevet solgt. Derfor overvejer vi at arve det og eje det sammen, indtil det kan sælges.
Er der noget til hinder for det?
Kan vi udleje huset på den betingelse, at lejerne skal fraflytte med en måneds varsel, hvis huset bliver solgt?
”A.P.”

Svar:
To gange NEJ!
Du og din søster kan godt udtage huset fra dødsboet og eje det sammen, dvs. i såkaldt lige sameje, men det vil sandsynligvis være den dårligst tænkelige løsning.
Huset kan sælges skattefrit af boet, men udtager I det og får en fortjeneste, når I sælger det, skal I betale skat af fortjenesten.
Desuden kan I ikke indgå en lejekontrakt, der kan opsiges med kort varsel. I kan ret beset slet ikke opsige et lejemål, fordi huset sælges. Derfor bliver I nødt til at sælge huset med respekt af lejekontrakten og dermed til en stærkt reduceret pris.
Tag en snak med den ejendomsmægler, der forsøger at sælge huset for boet. Han bør kunne vurdere, hvor meget længere prisen skal ned, før huset bliver solgt. Det vil som omtalt sandsynligvis være den bedste løsning.
Vælger I at udtage huset for at eje det sammen, gør I klogt i at købe rådgivning om følgende:
1) Hvilken værdi skal huset sættes til i boopgørelsen.
2) Om du og din søster bør oprette en samejeoverenskomst.
3) Om almindelig udlejning i forhold til tidsbegrænset udlejning.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt