Vi skal giftes næste år, men vil gerne have lavet særeje.
Kan vi gøre alle vores værdier op og notere differencen som særeje?
Hvis vi går fra hinanden, kan den person, der p.t. har flest værdier, så være sikker på at få beløbet?
Når vi er blevet gift, ønsker vi at have fælles økonomi, så den eneste forskel er den, der var, inden vi giftede os.
Kan vi selv udfærdige papirerne?
Hvis vi selv kan lave papirerne, skal vi så gå på dommerkontoret og få papirerne tinglyst?
Kan vi efterfølgende hæve beløbet i særejet, hvis en af os får pengegaver eller arv?
”L.O.”
Svar:
UPS for en mundfuld!
I kan ikke gøre en difference mellem jeres formuer til særeje, men I kan i en ægtepagt aftale, at fx de første 300.000 kr. af værdien af den ene parts konkrete aktiver skal være den pågældendes særeje, mens jeres øvrige formue skal være dele formue. Fra den 1. januar 2018, hvor den nye ægtefællelov træder i kraft, kan I også bestemme, at de fx de første 300.000 kr. af den ene parts nettoformue skal være den pågældendes særeje, mens jeres øvrige formue skal være dele formue. Denne type særeje kaldes sumsæreje. I kan fra samme dato bestemme, at beløbet skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset.
Desuden kan I bestemme – i samme ægtepagt – at alt, hvad I hver især modtager i form af arv eller gave skal være den pågældendes særeje.
Da der er flere former for særeje, og mange former for ægtepagter, er det næppe noget, som I selv kan gøre. Juridisk set må I godt gøre det, men I har med stor sandsynlighed behov for juridisk hjælp.
En ægtepagt skal tinglyses i personbogen, og det foregår i dag digitalt. Derfor skal I begge ind med jeres NemId – og dermed jeres nøglekort – for at underskrive ægtepagten, når den er lagt ind i det digitale tinglysningssystem.
Hvis selve ægtepagten indeholder jeres personnumre, bliver den afvist fra tinglysning. Derfor er det hele ikke så enkelt, som I tilsyneladende opfatter det, når I har tanker om ”at gå på dommerkontoret og få papirerne tinglyst”.
J.G./E.F.