• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-De vigtigste ændringer i hundeloven

Jeg har læst en del artikler, hvor der henvises til en ny hundelov, men ingen stedet bliver der redegjort for, hvad der adskiller den nye og den gamle hundelov.
Kan I kort oplyse, hvad der er de vigtigste ændringer i den nye hundelov?
Hvornår trådte den i kraft?
"N.T."

Svar:
JA!
Selv om pressen kalder det for "en ny hundelov", så er det en journalistisk sandhed med store modifikationer. Ret beset er det blot en ændring af den hidtidige hundelov, og derfor gælder de fleste regler uændret.
Den vigtigste ændring går ud på, at hundeloven nu indeholder et forbud mod, at man avler eller anskaffer sig "særligt farlige hunde" af følgende racer:
Pitbull terrier, Tosa inu, Amerikansk staffordshire terrier, Fila brasileiro, Dogo argentino, Amerikansk bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak og Sarplaninac.
Loven trådte i kraft 1. juli 2010, og der er indført følgende overgangsregel for hundejere, der har hunde af de omtalte racer:
"Personer, som den 17. marts 2010 besidder hunde omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3-13, i lov om hunde som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, eller krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, kan fortsat besidde disse. Sådanne hunde må dog ikke overdrages. På gader, veje, stier, pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, skal hundene føres i bånd og være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv. Båndet skal være en fast line med en maksimal længde på 2 meter".
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt