• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min demente ægtefælle står alene på skødet

Kan jeg få overført vores hus til mit navn, når min mand og jeg for år siden oprettede en generalfuldmagt, der blev underskrevet af to vidner?
Vi købte huset i 1965, og det var kun min mand, der fik sit navn på skødet. Men nu er min mand blevet stærkt dement og bor på et plejehjem.
Kan I oplyse, hvad det koster at få mit navn på skødet?
“V.S.”

Svar:
To gange NEJ!
En generalfuldmagt kan ikke benyttes til fordel for dig selv, men udelukkende til at varetage din demente ægtefælles anliggender. Derfor kan du ikke bruge fuldmagten til at få dit navn på skødet.
Hvis du ønsker at flytte fra huset, kan du benytte generalfuldmagten til at sælge ejendommen på din mands vegne, dvs. så en køber får sit navn på skødet. En sådan handel udløser 0,6 % i tinglysningsafgift af husets kontante salgspris samt 1.400 kr. i tinglysningsgebyr. Desuden skal der betales honorar til ejendomsmægler for at sælge ejendommen samt honorar til advokat for at udforme papirerne og gennemføre den digitale tinglysning.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt