• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-DSB gav kun delvis refusion for pladsbillet

Min kone og jeg rejste med morgentog fra Odense til Århus og sikrede os pladsbilletter til turen. Men toget var ret så forsinket, da det ankom til Odense, og derfor blev det aflyst på strækningen fra Fredericia til Århus.
I stedet for at stå på det planlagte tog, blev vi henvist til at benytte det efterfølgende, og dermed var vores pladsbilletter helt ubrugelige.
Men selv om DSB var årsag til, at vores pladsbilletter blev ubrugelige, kunne vi ikke få refunderet udgiften til dem. DSB ville kun godtgøre 25 % af vores totale rejseudgifter i henhold til DSB's garantiordning, fordi vi ankom til Århus med stor forsinkelse.
Vi mener, at DSB i den omtalte situation bør refundere pladsbilletterne 100 %, – og ikke 25 % – når DSB er årsag til, at de bliver værdiløse.
Mener I det samme?
"H.T.F."

Svar:
JA!
Når I ikke har mulighed for at benytte de pladsbilletter, som I har købt og betalt, må det anses som en så væsentlig mangel, at I har krav på at få hele beløbet tilbage.
Men juridisk set står I desværre med et problem i en sag som den omtalte. I har ingen mulighed for at indbringe sagen for et klagenævn, og det vil ikke være besværet og den økonomiske risiko værd at udtage stævning og køre en egentlig retssag mod DSB.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt